Hvad er cash flow?
Sådan beskytter du virksomhedens pengestrøm

Marts 2023
 

Cash is king. Kontanter har altid været vigtige for små og mellemstore virksomheder, men virksomheder i alle størrelser verden over ser ind i en virkelighed med større risiko. Derfor er det i dag vigtigere end nogensinde at beskytte ens virksomheds cash flow.

I denne artikel kan du læse om, hvad et cash flow er, og hvorfor det er vigtigt at styre din virksomheds pengestrøm.

Du får også indblik i, hvordan du beregner dit cash flow, forudsiger det og forbedrer det.

Endelig får du gode råd til, hvordan du holder styr på dit cash flow, og hvordan du kan beskytte det med for eksempel en kreditforsikring.

Hvad er et cash flow?

Cash flow er en opgørelse over virksomhedens indbetalinger og udbetalinger over en bestemt tidsperiode. Cash flowet eller pengestrømmen kan fungere som en hurtig indikator for, hvordan en virksomheds likviditet ændrer sig. Cash flow kan eksempelvis være ydelser på en langfristet gæld eller indbetalinger fra en debitor.

Læs også: Hvad er likviditet, og hvordan beskytter kreditforsikring din likviditet?
 

Hvorfor er det vigtigt at styre ens cash flow?

Hver syvende mindre virksomhed betaler ikke deres ansatte til tiden på grund af problemer med cash flowet. 34% af små og mellemstore virksomheder er afhængige af kassekredit for at dække sene betalinger. Kun 58% af alle fakturaer betales til tiden.

En sund beholdning af kontanter er derfor vital for enhver virksomhed, så den kan betale løn og regninger og investere i vækst. Selv veldrevne virksomheder, der giver profit, kan blive insolvente, hvis pengestrømmen bliver forstyrret, for eksempel hvis kunder ikke betaler deres fakturaer til tiden.
 

Hvordan beregner du cash flow?

Dårligt cash flow har betydet enden for mange virksomheder, og det er noget, du ikke kan overlade til tilfældigheder. Det er vigtigt, at du har en god forståelse af, hvor dine penge kommer fra. Du skal kunne beregne dit cash flow.

Når du skal beregne dit cash flow, skal du sammenligne, hvor mange penge der kommer ind, med, hvor mange penge der kommer ud. Så længe det første tal er større end det andet, har du et positivt cash flow.

For at beregne din virksomheds cash flow skal du vælge en periode (for eksempel de seneste tre måneder) og lægge al din omsætning fra betalte fakturaer sammen. Så trækker du virksomhedens udgifter (renter, lønudbetalinger osv.) fra i den samme periode fra.
 

Hvordan forudsiger du dit cash flow?

Men det er ikke kun vigtigt at kunne beregne sit eksisterende cash flow, det er også essentielt for din virksomheds vækst at kunne forudsige cash flowet.

En forudsigelse af cash flowet fungerer på mange måder ligesom en beregning af cash flowet – forskellen er bare, at du bruger estimater for at kunne forudsige cash flowet i de kommende uger eller måneder.

Vælg en tidsperiode, for eksempel syv måneder ude i fremtiden, og vurder værdien af dine transaktioner over den periode. Begynd med en salgsforudsigelse og tillæg så andre indkomster som investeringer, salg af aktiver osv. Saml derefter udgifter som løn, husleje, hardware, software osv.

Med de to numre kan du nu forudsige, om du vil have et negativt eller positivt cash flow fremadrettet.
 

Hvordan forbedrer du dit cash flow?

Fra at implementere best practices til at identificere faresignaler: Her får du seks trin til at forbedre dit cash flow og beskytte din virksomhed.

  1. God regnskabsføring
    God regnskabsføring er måske ikke det mest interessante, men det er hjørnestenen i en sund forretning. Sørg for at holde styr på indkomst og udgifter. Så har du styr på virksomhedens økonomiske situation og vil kunne spotte faresignaler tidligere.
  2. Tidlige faresignaler
    Faresignaler kan være kunder, der ønsker at ændre betalingsbetingelser eller har en endeløs række af undskyldninger for forsinkede betalinger.
  3. Cash flow-analyse og -prognose
    Ved at samle dine data i en analyse og en prognose har du meget bedre overblik over muligheder og udfordringer.
  4. Månedlig vurdering
    Men prognoser og analyser er kun noget værd, hvis du lærer fra dem. Brug tid hver måned på at sammenligne dine prognoser med reelle tal og reager på konklusionerne.
  5. Fakturer hurtigt og jagt forsinkede betalinger
    Sørg for at sende faktura så hurtigt som muligt, og følg op, når betalingsfristen nærmer sig. Hvis kunden overskrider betalingsfristen, skal du opretholde dialogen og gøre klart, at du ikke accepterer, at fakturaen ikke betales.
  6. Brug software
    Find et program, der kan hjælpe dig med at holde styr på dit cash flow.

 

Hvordan beskytter kreditforsikring dit cash flow?

Der findes en lang række leverandører derude med ekspertise og service, som kan hjælpe dig med at beskytte din forretning mod kreditrisiko og sikre din virksomheds vækst. For eksempel kreditforsikring.

Kreditforsikring er en forsikringsløsning, der beskytter din virksomhed mod gæld fra kunder, der ikke betaler deres fakturaer. Den giver dig mulighed for at vækste din forretning, fordi den leverer garanti mod dårlige betalere.

Den udvider din virksomheds finansielle muligheder med at sikre tilgodehavender og giver eksportører mulighed for at tilbyde mere åbne vilkår på oversøiske markeder. Og kreditforsikring er ikke kun for store virksomheder, den passer til alle størrelser af virksomheder.

Kreditforsikring er et værdifuldt værktøj mod dårlige betalere. Den sikrer din virksomhed mod tab forårsaget af dårlig gæld, hvilket indebærer, at din virksomhed kan have tillid til, at hver faktura vil resultere i betaling.

Hvis en kunde går konkurs, vil du blive godtgjort for værdien af de varer eller services, du har leveret. På den måde er kreditforsikring med til at beskytte dit cash flow.