Takket være en massiv indsprøjtning af statsfinansieret likviditet til de globale markeder har det på det seneste ikke været nødvendigt for mange virksomheder at beskæftige sig ud over det normale med forsinkede betalinger og insolvens. Men denne situation varer ikke ved.

Fordi regeringerne forventes at begynde at udfase statsstøtte i år, er udfordringen for CEO’er og CFO'er at spotte højrisikokunder og -leverandører for at kunne beskytte deres virksomheder mod insolvens.

Forskellen mellem risiko for kundeinsolvens og leverandørinsolvens

Risiciene ved kundeinsolvens er klare: uden tilstrækkelig beskyttelse står du ikke blot over for potentielle ødelæggende økonomisk tab, hvis du sælger på kreditvilkår, men også potentielle langvarige (og dyre) retssager. Og selvom risiciene ved leverandørinsolvens kan synes mindre direkte, kan de være lige så negative – lige fra mistede forudbetalinger og depositummer til produktionsstop og manglende levering af tjenester, som også kan føre til virksomhedsinsolvens.

Det er afgørende at kunne identificere insolvensrisici i en forsyningskæde, men hvordan ser højrisiko, Covid-følsomme kunder og leverandørvirksomheder ud, og er de nemme at få øje på?

Vores tips til at identificere Covid-følsomme kunder

Ifølge Marine Bochot, leder af Group Credit Underwriting hos Allianz Trade, kan det være kompliceret at identificere Covid-følsomme kunder, da det ofte indebærer at sammensætte et puslespil af faktorer, der tilsammen øger risikoen for virksomhedsinsolvens.

Marine forklarer, at en af de vigtigste faktorer, der øger risikoen for en insolvens-dominoeffekt, er den sektor kunden opererer i. “For eksempel udgør virksomheder i hotelbranchen, non-food detailhandelen, luftfartsindustrien og bilindustrien nu en højere grad af risiko for insolvens,” siger hun. "Det skyldes, at grænser er blevet lukket, trafik har været minimal, man er mindre mobil, folk har ikke været i stand til at mødes eller flytte, og de har heller ikke kunnet forbruge - eller de forbruger anderledes end før – for eksempel online.”

”Faktisk er mange virksomheder i sektorer, der er afhængige af fysisk udveksling og sociale interaktioner i forbindelse med varer og tjenester, som de første blevet ramt af Covid-krisen. Så de har følt et mere presserende behov for hurtigt at tilpasse deres driftsmodeller og omkostningsstrukturer. Virksomheder, der mangler denne agilitet, er mere udsatte for virksomhedsinsolvens og en potentiel dominoeffekt i forsyningskæden.”

Luftfartsindustrien er et godt eksempel. De flyselskaber, der har agiliteten og fleksibiliteten til at konvertere en del af deres trafik fra passagertransport til godstransport, eller forstærke godsdelen, har klaret sig langt bedre under pandemien.

Risikofaktorer for virksomhedsinsolvens

Vores seneste rapport Vaccine Economics  understreger dette fokus på sårbarheden hos forskellige sektorer. Den peger på, at en dominoeffekt af virksomhedsinsolvens kan begynde at påvirke virksomheder i løbet af H2 2021, og at størstedelen af sektorer ikke vil kunne vende tilbage til det omsætnings- og profitniveau, som var kendetegnet før krisen, før i begyndelsen af 2022. Derimod er luftfartssektoren (udstyr og tjenester) og non-food detailhandelen tydelige afvigere. Det er ikke sandsynligt, at de kommer sig før tidligst i 2023, hvilket gør virksomheder i disse sektorer mere sårbare over for dominoeffekten og udsætter dem for en større risiko som kunder. Andre faktorer, der øger sårbarheden hos virksomhederne, inkluderer stor afhængighed af handel over grænser og underinvestering i digital transformation.

Virksomheder med markant svækkede regnskaber og ringe likviditet er en anden advarselslampe for CFO'er og deres kreditchefer. Risikokategorien inkluderer kunder i forsyningskæden, der allerede kæmper med høj gæld eller kunder med høje renteomkostninger eller høje faste omkostninger. Den omfatter også virksomheder med mindre overskudsmarginer og virksomheder, der har svært ved at opfylde deres økonomiske forpligtelser.

Marine siger: “De virksomheder, der er mest udsatte inden for denne gruppe, er dem, som ikke var hurtige nok til at sikre sig statsgaranterede lån. Sårbare virksomheder uden statsstøtte er generelt set blevet mødt af banker, som var tilbageholdende med at tilbyde lån med medium kreditrisikoprofiler. Det sætter dem i en endnu sværere position.”

Sådan opdager du tegn på virksomhedsinsolvens og økonomiske problemer

Når det gælder om at lede efter faresignaler på økonomiske problemer og insolvens blandt kunder, bør du stille de følgende spørgsmål om de virksomheder, du handler med. Disse punkter udgør en glidende skala med en stigende grad af alvor. Overordnet set kan man sige, at jo flere spørgsmål der besvares med ‘ja’, des højere er virksomhedens risikoniveau.
 

• Er din kunde længere om at afregne fakturaer?
  
• Har kunden bedt om at genforhandle kontrakter?
  
• Er der en tendens til forsinkede leverancer - eller endda tvister?
  
• Nægter finansieringskilder at støtte din kunde ved fornyelser?
  
• Har de forsøgt at skifte til andre finansieringskilder?
  
• Udvikler deres aktiekurs sig negativt? Sker der short-selling med deres aktier?
  
• Er credit default swap (CDS)-priserne steget?
  
• Har din kunde for nyligt mistet en stor kunde/leverandør?
  
• Tiltrækker de sig negativ pressedækning?
  
• Er medlemmer af ledelsen uventet trådt tilbage?
  
• Er din kunde ude af stand til at betale medarbejderes lønninger/sociale bidrag?
  
• Har de ansat rådgivere i forbindelse med en omstrukturering?